STUDIET AF VANDVEJENE

Foto: Anton Belousov

I forbindelse med sine ekspeditioner har Thomas Frank udviklet en metode til udforskning af de historiske vandveje.

I forhold til de østlige vandveje er udforskningen interessant, fordi vi har meget lidt viden om de vejes betydning.

I KILDESTUDIER undersøges skriftlige kilder, arkæologisk data, genomics (mere specifikt studiet af arvemateriale i populationer i vikingetiden), de ældste kort, satellitfotos, geografisk forskning samt de tidligste rejseskildringer.

Her kan man nogle gange grine selvironisk af fremmedes beskrivelser af fortidens “mægtige” skandinaver:

“Der er et folk, som rejser langt over havet uden noget mål og intention. De gør dette alene for at kunne prale af at nå en fjern egn. De er en aldeles udvidende og dum stamme. Deres uvidenhed ses ved følgende: De sejler i skibe og når som helst to af dem møder hinanden, sejler de ind i hinanden, trækker deres sværd og begynder at slås.”

Det er nok nogen sandhed i de ord.

Kildestudierne gør, at man opnår en mere generel viden om vandvejene og kan afdække mulige ruter til brug for feltstudium.

På besøg hos den tidligere verdensmester i Whitewater kajak Mikael Vladimirovich sammen med filmskaberen Juri i Nizhny Novgorod i Januar 2020. Vi undersøger om ruten er mulig at sejle i mindre båd. Lokale råd og vurderinger er som før altid vigtige.

I FELTSTUDIER følges de vandveje kildestudierne afdækker med henblik på at udforske ruterne og få empirisk viden om de vilkår, der førhen gjorde sig gældende ved at følge vandvejene. Bådtyper og det udstyr, som blev benyttet i samtiden undersøges. Rejsetiden før og nu vurderes og der ses efter spor af bosættelser. Man taler med lokalbefolkningen, som man møder undervejs.

Disse feltstudier gør, at man kan sige noget mere præcist om vandvejenes betydning.

Foto Anton Belousov: Filmskaber Juri Nemtsov og Thomas Frank nær bådebyggerens landsby i januar 2020.

En forudsætning for at kunne gennemføre feltstudiet er den fysiske forberedelse. Det skyldes, at den fysiske udfoldelse i sig selv er en del af feltstudiet.

De som førhen fulgte ruten var i god fysisk form og teknisk dygtige roere og søfolk. En arabisk kilde antyder det, når den beskriver tilsejlende nordboerne som muskuløse. Samtidig var den fysiske udfoldelse i naturen et vilkår i fortidens liv.

Tidligere feltstudier (Norske, Svenske og Russiske) har i et vist omfang undervurderet at rejserne indebar fysisk udfoldelse og en dyb afhængighed af naturen.

Naturen er det nyere begreb, som i dag omfatter flora og fauna, jorden og dens vejr-fænomener.

For fortidens mennesker var tilværelsen i naturen både barsk og mild, fuld af skønhed og brutalitet. Livet blev levet med dets afslutning altid nærværende. Og som sådan må man ganske “naturligt” have fundet mening i at være en del af den store natur både som levende og død. Til det vilkår knyttede man givet vis med tiden forestillinger som man med sit sprog digtede og andre som man mødte og siden overtog.

Båd lagt på land efter rotur til øen Berezan i Sortehavet i juni 2021. Foto Thomas Frank.

Det er ved den vedvarende fysiske bevægelse og kontakt med naturen, man oplever sig tæt på den virkelighed, som kilder og fund antyder var fortidens. Man kan sige, at det er en rejse tilbage i tiden.

Mens alt i dag er opdaget i klassisk geografisk henseende, så er der stadig meget ukendt at udforske såsom vores liv på jorden med dets oprindelige nærhed til naturen.

Et smukt og betagende syn af tre guldsmede par ved floden Desna, der løber fra Rusland til Ukraine. Foto Thomas Frank.

Det er Thomas Franks erfaring, at jo længere tid man opholder sig i det fri og bevæger sig ad ruterne, jo mere åbner fortiden sig op. Man ser den selvsamme skønhed og forundres over “skaberværket”.

Man er ikke længere en betragter af naturen. Istedet bliver man en del af “skaberværket”. Det har teologisk set karakter af en vedvarende “religiøs” stemning, som det ellers kan være vanskeligt at sætte sig ind i og forstå i vores senmoderne verden.

I Feltstudiet er mødet med lokalbefolkningen tilsvarende vigtigt. Det åbner også op til fortiden og er livsbekræftende. Det nedbryder fordomme og gør det muligt at komme bag om den medieskabte virkelighed, som er det filter forskeren må gøre sig fri af.

Thomas Frank hilser på en af bådebyggerne i hjemmet i Aristovo. Foto Anton Belousov.
Tømmeren Ivan i gang med at bygge en trækirke i Kiev nær floden Dnepr. Den gamle byggeskik anes. Måske var der som før noget vi kunne lære af ham og omvendt. Foto Thomas Frank.

I mødet med lokalbefolkningen langs fortidens rejseruter, opdager man betydningen af det møde. Man er som dengang henvist til at kommunikere med lokale og bede om hjælp.

Der er en grundlæggende nysgerrighed omkring de lokales historie og liv. Man oplever en berigelse ved at udveksle historier og der opstår venskaber mellem rejsende og fastboere.

Den dansk-russiske filolog Adolf Stender-Petersens hypotese om fortællingers rejse fra østen til norden underbygges derved.