IDEEN BAGVED

Foto Thomas Frank

Udforskning af vandvejene giver os vigtig viden om naturens betydning og de afgørende kulturmøder i vores forhistorie.

I Skandinavien mangler vi især viden om den historiske forbindelse mellem Skandinavien og det nuværende Østeuropa.

Vi har glemt betydningen af vandet og de vandveje, der i vikingetiden førte til og fra Orienten.

Den genopdages, når man udforsker floderne i øst, hvoraf mange udspringer i det nuværende Rusland.

De floder gemmer på en imponerende natur og en fantastisk historie.

Foto Thomas Frank.

I 2017 genfandt og fulgte Thomas Frank den sejlrute fra Østersøen til Istanbul, som er beskrevet i munken Nestors krønike ”Beretningen om de Svundne år” og i en byzantinsk kejsers optegnelser fra 900-tallet.

Studiet og udforskningen af vandvejene viser at Ruslands store og farbare floder gennemskærer landet på en sådan måde, at Rusland geografisk set udgør intet mindre end hjertet i en forbindelse mellem nord og syd, øst og vest.

Skandinavernes opdagelse af disse naturgivne vandveje afstedkom i vikingetiden (cirka 800-1050) en mangfoldig kulturel udveksling med samtidens kulturlande og deres centre.

De mest betydningsfulde kulturelle centre var Kiev, Byzans, Itil, Bagdad, Bukhara, Samarkand og Balkh. Til og fra disse steder flød gennem Rusland handelsvarer og ideer til Skandinavien.

På vejen til disse centre etablerede skandinaverne bopladser og ofte i nærhed til lokale stammer. Særligt interessant i Rusland er Staraja Ladoga, Aalaborg, Novgorod, Gnezdovo, Uglich, Rostov, Timerevo, Suzdal og sandsynligvis Balymera syd for Bolgar.

I vikingetiden blev skandinaver således integreret i Østeuropa, formet af områdets vilde natur og mennesker. Med tiden blev de en del af befolkningen i blandt andet Rusland og det nuværende Ukraine.